19/11-2008 | Usability | Rasmus Greve

Frokostordninger og kognitiv psykologi

Der sker store ting på Kraftvaerk i disse dage! — Flytning samt globalisering er en realitet, i vores ellers så enkle hverdag. Væk er dagene hvor hver mand sørgede for sin egen frokost. Ja, Kraftvaerk har taget de spæde skridt ind i en planøkonomisk gråzone; frokostordninger.

Læs mere »

23/12-2007 | Usability | Otto Andersen

Ctrl Alt Del – hva’ så Mac?

Hvor er det det da bare svært at vænne sig til et andet tastatur og en anden måde at arbejde på. Jeg savner en helt almindelig funktion som “delete” og det at kunne højreklikke i Windows programmer. Shift + Ctrl + tast viser sig at gøre det ud for et højreklik. Smart… eller ?

En af de sværeste ting er at sende e-mails, da jeg normalt har arbejdet med tastaturer hvor snabel-a’et er til at “få fat i”. Jeg kan ganske enkelt ikke lave en taste-kombination, der kalder symbolet frem… Macbooks er vist ikke kompatible med ingeniører, der har rundet de 39 somre eller måske er det bare mig

Nu downloader jeg Keyboard Layout Creator 1.4 til at remappe tastaturet. Så får vi se, om det ikke kan løse mine manglende evner til at arbejde the Steve Jobs way

21/11-2007 | Design, Usability | Sarah Mørch Svendsen

Customer Experience konference

Sammen med Max tilbragte jeg i sidste uge 2 dage til Customer Experience konferencen, i fornemme omgivelser i Moltkes Palæ. Programmet bød på oplæg fra både danske og udenlandske talere, og forventningsfulde drog vi af sted til konferencens første dag.

Dagen startede med oplæg fra Colin Shaw fra BeyondPhilosophy om hvordan studier har vist at kunders følelser i forbindelse med køb kan opdeles i 4 klynger af følelser, der hver især enten tilføjer eller fjerner værdi for kundeoplevelsen. Det var interessant at høre at hele 50 % af en kundes oplevelse er styret af følelser, og af en undersøgelse har vist, at 85 % produktansvarlige ikke længere mener at differentiering af produkter er styret af fysiske variable.

Udover Colin bød formiddagen på oplæg fra Suresh Vittal fra Forrester (jeg er stadig ikke helt sikker på hvad hans budskab egentlig var og her kunne en stærk kop kaffe have været velkommen til at undgå tunge øjenlåg). Suresh afløstes af Benjamin Gundgaard fra CustomerSense, der talte om e-handel og købsoplevelser på nettet ved at gennemgå en række sites og forslag til redesign. Her undgik vi naturligvis ikke at høre om hvor fantastisk Amazon er.

Efter en fremragende frokost fortsatte programmet med oplæg fra Lane Halley fra Cooper, der gav en overordnet gennemgang af Goal Directed Design-metoden, efterfulgt af Bradley Horowitz fra Yahoo! — her blev der mest af alt reklameret for Flickr.

Dagens forløb kunne have været mere skarpt — jeg savnede kvalitet i stil med det Colin Shaw og Lane Halley leverede — dog blev min oplevelse af Customer Experience stærkt opvejet af dag 2, som bød på heldags-seminar.

Vi havde tilmeldt os Goal Directed Design sessionen med Lane Halley som underviser. Vi var kun 10 personer i alt, så det blev en intens og lærerig dag med mulighed for tæt dialog — her fik vi virkelig valuta for pengene. Det var meget inspirerende at få en gennemgang af deres framework og indsigt i metoder, der bryder med det traditionelle udviklingsmønster og lader interaktionsdesignet gå forud for kravspecifikationen. Således bliver arbejdet med personas, scenarier og spæde designskitser – i tæt samarbejde med kunden – grobund for kravspecifikationen, således at systemet baseres på brugernes behov og mål med systemet. Designprocessen udføres af et team på 3 — en interaktionsdesign, en grafisk designer og en design-kommunikator, der sørger for dialog med kunden og sikrer, at alle har den samme opfattelse af designet. Jeg er overbevist om at en sådan proces kan være med til at fastlægge konceptet og redde mange senere dyre tilretninger, fordi der har været uklarheder om funktionaliteten. Goal Directed Design-metoden har nogle meget spændende facetter, der bygger bro mellem brugere, kunder, designere og udviklere.

Hos Kraftvaerk har vi flere gange arbejdet med personas, men jeg er sikker på at vi kunne drage stor nytte af den frameworket for Goal Directed Design og lade designarbejdet være en forløber for kravspecifikationen — således bliver brugernes behov udgangspunktet for kravspecifikationen, og ikke omvendt.

Sum og summarum giver jeg Customer Experience 5 stjerner — men de går alle til Lane Halley fra Cooper, der leverede et suverænt seminar om Goal Directed Design. Tak for det, Lane!

18/06-2007 | Business, Usability | Sarah Mørch Svendsen

From Business to Buttons

Kraftvaerks udsendte er draget afsted til det sydsvenske, hvor konferencen “from Business to Buttons — Design for Effect” finder sted for første gang, på Malmö Univsersitet. Vi er godt 300 mennesker samlet, hvoraf hovedparten er interaktionsdesignere og visuelle designere.

Pelle Ehn byder velkommen med en historie fra “de gode gamle dage” hvor vejen mod Participatory Design blev grundlagt gennem UTOPIA-projektet og Pelles første kærlighed, Eliza, var aktuel. Vi bevæger os historisk gennem de sidste par årtier, hvor designprocessen har bevæget sig fra at være egocentrisk — med udviklerne / designerne i centrum som eksperterne, til Experience Design i dag, hvor brugeren i høj grad er i centrum for udviklingen, hvor hvor vi tilstræber at brugeren skal have en oplevelse med at anvende et produkt.

Pelle afløses af morgenens keynote, Brandon Schauer fra Adaptive Path. Brandon giver et fantastisk spændende foredrag om “Strategic Experience Design” og om hvordan strategi (business goals) og usability (user goals) kan forenes i en “Experience Strategy” og hvordan return of investment i forhold til usabilityaktiviteter kan udregnes. Meget apropos Kraftvaerks senest afholdte seminar, Brugervenlighed på Bundlinien, som jo netop handlede om at tænke brugernes behov ind sammen med virksomhedens strategi, så de to “ben” kan gå op i en højere enhed og alle kan tilfredsstilles.

Brandon Shauer afløses af Jens Jonason fra Yahoo! som fortæller om de værktøjer og det software som designerne på Yahoo! benytter til design, dokumentation, videndeling m.v. Her savner jeg at høre lidt mere end en kontinuerlig opremsning af forskellige tools og screendumps fra Yahoo-sites..

Efter en lang frokostpause tilbringer jeg eftermiddagen til workshop med Kim Goodwin fra Cooper: “Visual Design with Personas and Goals”. En workshop, som jeg har set særligt frem tid, og som bestemt heller ikke skuffer. Kim fokuserer særligt på forholdet og samarbejdet mellem interaktionsdesign og visuelt design, og selvfølgelig på Personas”™ rolle i forhold til designarbejdet. En meget inspirerende workshop med stof til eftertanke og mange praktiske redskaber til at tage med hjem.

Dag 2 starter med Keynote af Kim Goodwin fra Cooper der taler om at integrere design i organisationen og de udfordringer man står overfor når en virksomhed ønsker at opbygge en intern designpraksis og hvordan designaktiviteterne indpasses i virksomhedens eksisterende organisation, processer og kultur. En proces, der kan tage mange år, og som kræver at man kæmper hårdt for sagen..

Resten af dag 2 tilbringes til workshop med Ben Jacobsen fra Confier Research om Experience Mapping. Med sin baggrund i antropologi og omfattende viden om etnografiske studier giver Ben et interessant oplæg, krydret med gode historier fra den virkelige verden, om de faktorer man skal være særligt opmærksom på når man observerer brugere ude i “felten” og hvordan man får adgang til den tavse og latente viden, som brugere er ubevidste om. Efter frokost taler Ben om analyser af oplevelser og gennemgår “the Experience Model”, der inddeler en oplevelse i faser fra start til slut.

Alt i alt var konferencen meget spændende og velorganiseret, og det var positivt med de meget praktisk orienterede oplæg. Jeg håber ikke det er sidste gang at “From Business to Buttons” løber af stablen – det var især dejligt at se så mange oplæg forene design- med startegiaktiviteter, og anerkende vigtigheden af at tænke forretningen som en helhed.

22/05-2007 | Business, Usability | Kasper Engelbrecht Østergaard

Seminar “Succesfuld e-handel”

Kraftvaerk afholder onsdag d. 30. maj morgenseminar med fokus på e-handel.

Onsdag d. 30. maj fra kl. 9.00-11.00 inviterer Kraftvaerk til
morgenseminar om brugervenlighed på bundlinien. Seminaret
afholdes på Café Quote, Kongens Nytorv. Vi byder på morgenkaffe og morgenbrød, mens vore specialister i usability sammen med professor Janni Nielsen fra Handelshøjskolen og Vice President Michael T. Hansen fra Sterling fortæller, hvordan brugervenlighed kan bidrage til din forretning. Der er lagt op til et uformelt seminar, hvor spørgsmål og udveksling af erfaringer bliver et vigtigt element.

Se hele invitationen her.

Tilmelding er gratis og sker på telefon 7022 6480 eller e-mail.

11/05-2007 | Teknologi, Usability | Kasper Engelbrecht Østergaard

Google Analytics

Savner du statistik over brugeradfærd på dit website? Så bør du klart overveje Google Analytics som en mulig løsning.

Google Analytics kan anvendes til simpel statistik (f.eks. dagligt antal besøgende), men kan også anvendes til at afsløre, hvilke søgeord der leder besøgende til dit site, hvilke sider der er mest populære, hvor de besøgende kommer fra og meget mere. Bedst af alt så er Google Analytics et gratis værktøj, der lynhurtigt kan implementeres. I øvrigt har Google Analytics fået en helt ny brugerflade i denne uge.

Logo

Kraftvaerk anvender naturligvis Google Analytics til vore egne sites, ligesom vi ofte anbefaler og implementerer produktet. Hvis du vil høre mere om dine muligheder med Google Analytics, er du velkommen til at kontakte os.

Læs i øvrigt også Ottos posting for ca. 1½ år siden.

Eksterne links

Screeshot af Google Analytics forside

08/05-2007 | Usability | Stine Adrian Møller

Interaktionsdesigndag 2007

Sæt kryds i kalenderen d. 24. maj, hvis du er interesseret i hvad der rører sig inden for brugervenlighed.

Sigchi.dk er Danmarks førende faglige organisation inden for interaktionsdesign, og afholder i år for tredje gang en messen på ITU – denne gang i samarbejde med FDIH. Kraftvaerk vil være repræsenteret med en stand. Så kig forbi og få en snak med os!

Budskabet er klart! Fokus på interaktionsdesign er vigtigt for at sikre gennemslagskraften i de interaktive system vi designer – uanset om det web-baserede systemer, mobile eller ambient interfaces, “traditionelle” grafiske brugergrænseflader eller mekatroniske produkter!

Der afholdes i forbindelse med messen en række faglige arrangementer, bl.a. keynote talk af Ben Shneiderman, University of Maryland, endvidere en række forskellige seminarer og workshops i løbet af dagen. Se liste over seminarer.

Som en del af messen uddeles også SIGCHI.dk Studenterprisen 2007 på kr. 25.000, der uddeles for det bedste SIGCHI.dk relaterede speciale udarbejdet i 2006. Det er tredje gang prisen uddeles. Se nominerede specialer.

Messen vil være rettet imod kommunikations- og markedsføringsmedarbejdere i erhvervslivet og inden for det offentlige, brugervenlighedskonsulenter samt andet godtfolk med interesse i at dele erfaringer og blive inspireret.

Læs mere om interaktionsdagen og priserne for deltagelse på Sigchi.dk.

Vi ser frem til at se dig på messen!

02/03-2007 | Kraftvaerk, Usability | Mia Mourier

Jobopslag: Erfaren usability konsulent

Er du specialist indenfor usability? Har du arbejdet med usability og web de seneste par år? Vil du være med til at udvikle løsninger, der gør en egentlig forskel for brugerne, og dermed giver effektive web-løsninger for vores kunder?

Du har et ønske om at komme i dybden med brugervenlighed, og du vil være med til at udvikle løsninger, der gør en egentlig forskel for brugerne. Du har lyst til at være fagligt aktiv, herunder skrive artikler og blogs om usability og deltage i udviklingen af vores metodeapparat.

Kan du koble kvantitative metoder med kvalitative, baseret på erfaring indenfor begge områder eller er du erfaren i forhold til brugertest og er hurtig til at omsætte test-resultater til reelt input til et projekt – er du den, vi leder efter!

Ansvarsområde
Overordnet bliver dit ansvarsområde at sikre brugervenligheden fra konceptudvikling til aflevering af projektet. Du skal være med til at udvikle kreative og brugervenlige løsninger, som fungerer i forhold til begrænsninger i platforme, systemarkitektur og stramme udviklingsprojekter.

Vi arbejder med usability indenfor tre områder:

  • Brugerkrav: I krav- og specifikationsfaserne består en væsentlig del af vores arbejde i indsamling af information og viden omkring brugere, deres behov og omgivelser. De indledende undersøgelser søger at afdække og definere målgrupper for at skabe rammen for den relevante løsning. Indenfor dette område arbejder vi bl.a. med brugerobservation, field studies og contextual design.
  • Empiri: Vi planlægger, udfører, analyserer og rapporterer brugerundersøgelser under alle faser af produktudviklingen. Bl.a. ved at gennemføre workshops, interviews, brugerundersøgelser og tests.
  • Informationsarkitektur; hvor arbejdet udføres i tæt samarbejde med andre kompetencer, og hvor fokus er at designe brugeroplevelsen for Internet baserede løsninger. Vores leverancer består bl.a. af prototyper, use cases, persona, informationsprioritering og strukturering samt specifikationer i form af GUI og flow charts.

Din baggrund
Du har erfaring fra web branchen eller fra udvikling af IT-løsninger. Måske har du arbejdet med usability-området gennem nogle år og trænger til nye udfordringer. Du har måske været ansvarlig for et website/softwareprodukt et sted, hvor kontakten med brugerne har åbnet dine øjne for, at en overskuelig løsning og struktureret information er vigtig for brugen af et site eller et softwareprodukt.

Profil
Du evner at arbejde i forskellige teams og med forskellige faggrupper. Du skal både kunne argumentere for dine holdninger, stå fast på dine meninger og give efter, når det er nødvendigt.

  • Du kan overskue store mængder af information og formår at sætte dig ind i andre menneskers behov og tankegang i forbindelse med oplevelsen og brugen af en web-løsning.
  • Du har en solid forståelse af usability principper og praktisk erfaring med udviklingsteknologier indenfor Internet.
  • Du er selvmotiverende, organiseret og kan både arbejde selvstændigt og skifte mellem forskellige projekter i dynamiske projektomgivelser.
  • Du har gode skriftlige og mundtlige præsentationsfærdigheder på både dansk og engelsk.

Ansøgning
Ansøgningfrist er 15. marts 2007.
Send din ansøgning via e-mail til mailto: job@kraftvaerk.net.
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte Direktør Otto Andersen på mailto: otto.andersen@kraftvaerk.net eller på telefon 70 22 64 80.

22/12-2006 | Usability | Anders Olsson

Bad web design causing stress and anxiety

According to EETimes.com, a study with 2500 persons shows that slow web pages and bad design causes muscle tension, clenching teeth, sweating and quickening of heart beat.

… businesses selling online have a duty to provide an Internet experience “as stress-free as possible.” He added, “The message is clear: Businesses need to provide simple and easy-to-navigate layouts, whilst focusing on speed and uptime.”

06/10-2006 | Usability | Anders Olsson

Designing for entertainment

This blog post is based on a presentation at the BCS HCI conference in London, September 2006

As home media devices are becoming more common, we are interacting with more and more systems. A lot of people are using a web browser, ticket system, game systems and DVD video menu every day.

Some of the elements from these systems are the same (back, forward, stop, play, print…) but the systems have slight differences.

We have collected design experiences from the web for decades, but still, the designers of DVD menues are in most cases disregarding basic guidelines for good design when desiging. When we finally “got rid of” splash/intro-screens from the web, it came back in the DVD menues. What about link style and consistency? In some DVD menues, it’s basicly impossible to see what menu element is selected. In the film “Memento”, the letters of the active menu item does actually disappear when selecting it (symbolising the memory loss of the main character).

Should we accept that fancy design have higher priority than usability in entertainment, or should the design community develop guidelines based on experiences from more established systems, like the web? And would industry use the guidelines – considering that DVDs is something you buy before using it, while low usability on a web page can result in the person leaving the page without buying?
Personally, I would prefer to switch off the graphical DVD menus and use text-only menus. Nothing is more frustrating than spending 5 minutes just to get the thing started.

Students at INSO in Vienna have developed a set of 44 guidelines for DVDs, and tested the guidelines on a user group.

I hope their work will be extended and embraced by designers and industry so that I won’t smash more remotes in the future.